"Årets Fund" - Kristian Jensen 🏅

dato

Nyheden er fra Aarup BK Håndbold

Hovedbestyrelsen i Aarup Boldklub havde mandag aften generalforsamling, hvor ”Årets Fund” skulle uddeles.

I år gik prisen til Kristian Jensen som er en del af bestyrelsen her i håndboldklubben. En mand som foretrækker at arbejde i maskinrummet, og som ikke rigtig søger fokus.

Men der er ingen tvivl om, at Kristian’s store arbejde har betydet, at klubben, til trods for nedlukninger under corona, har kunne kører så tæt på normalen som muligt. Han har bl.a. hentet flere større beløb hjem, til dækning af tabte indtægter, da FrøCup ikke har kunnet afvikles de to sidste år. Han har været en utrættelig primus motor på den største Håndboldkaravane, der til dato har været afholdt i klubben, og dermed sandsynligvis været en af hovedårsagerne til, at vi i dag har U11 drenge og U7/U8-hold.

Herudover, stod han også dedikeret hver tirsdag og torsdag aften sidste forår, når projektørerne på udendørsbanerne skulle tages op og ned; baner som han i øvrigt var med til at arrangere blev kridtet op. Og dét er bare et fåtal af de ting som Kristian har været med til at stable på benene.

I dag hylder vi derfor en person, som til tider måske har en tendens til at glide under radaren.


Tillykke til Kristian, og tak for det store stykke arbejde du laver!

Om Årets Fund

Årets fund er en pris som gives til en eller flere personer som har været med til at gøre en forskel i én af de fire afdelinger i Aarup Boldklub det seneste år.

Kilde: Aarup BK Håndbold