Assens Kommune - Lindebjerg: Social- og sundhedsassistenter til botilbuddet Lindebjerg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sætter du borgeren i centrum, og vil du indgå i de daglige social- og sundhedsfaglige opgaver? Har du et godt overblik? Er du ambitiøs og målrettet, og har du et smittende engagement? Så kan du meget vel være en af vores nye kolleger!

På botilbuddet Lindebjerg i Aarup søger vi social- og sundhedsassistenter til stillinger på 30-37 timer om ugen fordelt på dag-, aften- og weekendvagter.

Stillingerne er med tiltrædelse den 1. november 2023 eller snarest muligt. 

Hvem er vi

Lindebjerg er et bo- og aktivitetstilbud for voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Lindebjerg har 64 lejligheder og ligger i Aarup i Assens Kommune.

Borgerne er i alderen 19 til 71 år og har betydelig og varig funktionsnedsættelse af forskellig karakter -herunder Downs Syndrom, psykiatriske diagnoser, autismespektrum-forstyrrelser, nonverbal kommunikation, immobilitet m.m. Fælles for alle borgere er, at de har brug for individuel kompenserende social- og sundhedsfaglig støtte og vejledning i alle livets aspekter. 

Lindebjerg er i en udviklingsproces, hvilket bl.a. betyder, at alle medarbejdere deltager i supervision og temadage med henblik på social- og sundhedsfaglig fundering og metodeudvikling.

Vi arbejder efter Assens Kommunes personalepolitiske værdier, som indebærer, at vi bestræber os på at være ordentlige, åbne, engagerede, ambitiøse og tillidsfulde. Vi har derudover fokus på udvikling, respekt og arbejdsglæde samt en positiv og fleksibel tilgang til arbejdet.

Om jobbet

Som social- og sundhedsassistent på Lindebjerg er dine opgaver overordnet at sikre formålet i Assens Kommunes sundhedsaftale.

Herunder skal du være med til at sikre, at:

  • borgerne oplever sikkerhed, kvalitet og kontinuitet i opgavevaretagelsen
  • de sundhedsfaglige opgaver udføres i overensstemmelse med sundhedsloven
  • være ansvarlig for opdatering af FMK, medicindosering mv.
  • dine kolleger igennem delegering og afsæt i sundhedsloven kan varetage de daglige opgaver, herunder medicinhåndtering
  • Lindebjerg lever op kravene til fra Styrelsen for Patientsikkerhed

Vi har skiftendearbejdstider, dag, aften og weekend.

Hos os får du: 

  • ledelse og rammesætning
  • stor frihed til at forme din hverdag og udvikle din faglighed inden for de rammer, der definerer den daglige almindelige drift
  • kolleger med fagligt engagement og fleksibilitet
  • en arbejdsplads i konstant bevægelse og udvikling
  • en arbejdsplads, hvor der er konstant fokus på arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel
  • supervision og fastlagte temadage
  • Tværfaglighed samarbejde
Hvem er du

Du er uddannet social- og sundhedsassistent gerne med erfaring fra det pædagogiske felt.

Derudover ønsker vi os, at du:

  • er en god samarbejdspartner og en tydelig rollemodel for social- og sundhedsfaget
  • er fleksibel, har et godt overblik og har rigtig gode planlægnings- og koordineringskompetencer
  • har viden om og stærke færdigheder i kommunikation, vejledning og evaluering
  • kan indgå i faglig sparring med andre fagpersoner og kan anvende og modtage konstruktiv feedback
  • agerer anerkendende, professionelt og er bevidst om egne faglige, pædagogiske og personlige ressourcer
  • har gode formuleringsevner såvel skriftligt som mundtligt, og at du er fortrolig med elektronisk dokumentation
  • er systematisk i din planlægning og udførsel af opgaverne
  • kan og vil arbejde med personlig omsorg og pleje ud fra den enkelte borgers støttebehov
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes ved ansættelse.

Vil du vide mere

Hvis du har spørgsmål eller bare gerne vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte leder Lena Orby på tlf. 20 54 77 89.

Der er ansøgningsfrist onsdag den 13. september 2023, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 38.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Flyt til Vestfyn

Tænker du på at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2322acb4)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Assens Kommune - Lindebjerg, Lindebjerg Allé, 5560 Aarup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=2322acb4&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895174

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet