Assens Kommune - Plejecenter Holmely: Aktivitetsmedarbejder til Plejehjemmet Holmely

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du mod på en udfordrende og spændende hverdag, hvor du dagligt gør en positiv forskel for vores borgere? Vil du være en del af en arbejdsplads med fokus på trivsel, og med mulighed for udvikling? Så glæder vi os til at møde dig! Hos Plejehjemmet Holmely har vi et fedt kollegialt sammenhold, og som aktivitetsmedarbejder får du mulighed for at blive en del af en rar arbejdsplads med masser af sjove og dejlige øjeblikke med beboerne.

Hos Plejehjemmet Holmely Indre Ringvej 8A, 5560 Aarup søger vi snarest muligt en ny kollega til stillingen som aktivitetsmedarbejder. Stillingen er på 20 timer om ugen.

Hvem er vi

Vi er et plejehjem med 40 boliger, men da vi har to ægteskabsboliger, har vi plads til 42 beboere. Lejlighederne er fordelt i fire enheder, med hvert sit fælles køkken-alrum.

På Holmely arbejder ud fra Eden Alternative tankegang: Vi ser mennesket først,og livet skal være værd at leve. Vi arbejder derfor ud fra tanken om at skabe rammerne for et familiært hjem, ikke en institution. Beboerne lever et liv, hvor selvbestemmelse, spontanitet og ligeværd er bærende. Og vi ønsker hverdage, hvor beboerne og personalet sammen lægger planerne.

Med udgangspunkt i Eden Alternative forsøger vi også at komme omkring omsorgsplagerne ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed bl.a. ved hjælp fra dyr, planter og børn. Derudover har vi en del frivillige tilknyttet plejehjemmet, som også bidrager til stedet og hverdagen for beboerne og personalet.

Du vil blive en del af et fagligt stærkt team med et godt sammenhold og en hverdag præget af godt humør, høj faglighed og godt psykisk arbejdsmiljø.

Hvem er du

Vi lægger vægt på, at du:

  • Kan arbejde med mange bolde i luften, og er god til, at fange boldene igen - også dem andre evt. kaster i luften
  • Kan arbejde sammen med vores beboere både individuelt og i grupper
  • Kan "gå til hånde" i bo-enhederne med praktiske opgaver, i en til tider, travl hverdag
  • Kan "fange" beboernes ønsker og planlægge ud fra disse ønsker
  • Kan indgå i fællesskabet og sammen med basispersonalet planlægge aktiviteter både i, og ude af huset
  • Kan være fleksibel ift. arbejdstider. Selv om din arbejdstid primært ligger i dagtimerne, skal du være parat til at omlægge til aftentimer, alt efter hvilke ønsker beboerne har, og de arrangementer der afholdes om aftenen.
Vi kan tilbyde dig
  • En arbejdsplads med engagerede, glade og spontane kolleger
  • En rummelig arbejdsplads, hvor dine gode ideer kan komme i spil og du vil få medindflydelse
  • En dagligdag, hvor aktiviteter og beboerenes livskvalitet sættes højt
  • Et godt psykisk arbejdsmiljø hvor du vil opleve ordentlighed.  
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes, inden ansættelsen kan fuldføres.

Vi er en røgfri kommune, hvilket betyder, at der ikke må ryges i arbejdstiden.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder, Annemarie Havndrup, på telefon 64 74 75 67 eller e-mail anhav@assens.dk.

Ansøgningsfristen er torsdag den 14. september, og samtaler forventes afholdt i uge 38.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=32de8c04)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Assens Kommune - Plejecenter Holmely, Indre Ringvej, 5560 Aarup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=32de8c04&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5899454

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet