Bliv nøgleperson i HR med ansvar for ny systemimplementering i barselsvikariat

dato

HR-medarbejder (Barselsvikariat)

Er du struktureret, serviceminded og har flair for systemer? Har du sans for detaljen og lyst til at arbejde med et bredt spektrum af HR-paletten? Så er det måske dig, vi søger til et barselsvikariat som HR-medarbejder.

Som HR-medarbejder skal du trives med en bred kontaktflade, og du vil få en nøglerolle i at yde support til organisation og være torveholder på vores nye HR-system. Du vil sidde alene på posten, men arbejde tæt sammen med vores forskellige afdelinger. Derfor kræver stillingen en høj grad af selvstændighed og evne til at skabe relationer på tværs af hele organisationen, der tæller ca. 80 medarbejdere.

Opgaverne i jobbet vil blandt andet være:

  • Oprette, vedligeholde og slette stamdata i nyt HR-system (HR-ON). Du får ansvar for HR-systemet og skal være superbruger på dette (efter grundig oplæring). Herunder vil der være en større arkiveringsopgave
  • Supportere afdelingsledere ved fx fraværssamtaler, ledelsessparring, udarbejde referater og anden relevant dokumentation
  • Koordineringsopgaver inden for administration, rekruttering og onboarding
  • Rekruttering fra A til Z i samarbejde med ledere
  • Forskellige ad hoc-opgaver

Din succes i jobbet

Du trives med stor selvstændighed og har mod på at kaste dig over opgaver, der ikke nødvendigvis er fuldt definerede på forhånd. Du har desuden en stærk systemforståelse, og det er en fordel, hvis du har erfaring med HR-systemet (HR-ON).

Du kan udvikle og drive indsatser og projekter på både strategisk og udførende niveau, og du har lyst til at bidrage til den samlede kvalitet i opgaveløsningen og være en del af et fællesskab, hvor vi hjælper og udfordrer hinanden.

Praktiske oplysninger

Arbejdssted: Malervænget 3, 5560 Aarup (8 minutter fra motorvejen)

Varighed: Stillingen er et barselsvikariat på cirka13 måneder med ansættelsesstart snarest muligt eller senest den 15. august 2025.

Omfang: Fuld eller deltidsstilling på 25-37 timer om ugen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-Ansvarlig Marlene Elkjær på mel@scankab.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Scankab Nordic A/S, Malervænget, 5560 Aarup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f04d6785-180f-4af3-b432-3483a7b50c34

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet