Graver til Kerte Kirke

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stillingen som graver ved Kerte Kirke er ledig med tiltrædelse snarest mulig. Stillingen er på 37 timer/uge.

Graveren skal forestå følgende opgaver:

  • Varetage og være ansvarlig for kirkegårdens vedligeholdelse, udvikling og drift inkl. udenoms arealer ved konfirmandstuen og præstegård.
  • Være med til at udvikle kirkegården i fremtiden sammen med menighedsrådet
  • Administration af kirkegården ved brug af de relevante IT-systemer
  • Afløse med kirketjeneste i forbindelse med gudstjenester, begravelser/bisættelser samt vielser og dåb, når kirketjeneren har fri.
  • Kontakte og vejlede kirkegårdens besøgende.

Kerte Sogn har 675 indbyggere heraf 549 medlemmer af folkekirken. Kerte Kirke har ud over graveren, ansat en organist, en kirkesanger og en kirketjener.

Vi forventer, at du:

  • Har kendskab til og erfaring inden for det grønne område
  • Er selvstændig og i stand til at lede og tilrettelægge arbejdet på en landsbykirkegård
  • Evner at udvikle driften af kirkegården og sikre en god betjening af kirkegårdens brugere
  • Har IT- kundskaber - så kirkegården kan administreres ved brug af de relevante IT- programmer
  • Er fleksibel og servicemindet til at indgå i et godt samarbejde med kollegaer og menighedsråd
  • Har et godt humør og en positiv indstilling til arbejdet og derved sikrer et godt arbejdsmiljø, såvel fysisk som psykisk.
  • Har som minimum kørekort B

Vi tilbyder:

  • Vi har et positivt og godt samarbejde, både i menighedsrådet og med vore medarbejdere
  • Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt
  • Graveren har sit eget kontor og eget værksted med div. haveredskaber både manuelle og elektriske, havetraktor, hæve-sænke bord mv.
  • Fleksibel arbejdstid

Ansættelse sker ved Kerte sogns menighedsråd beliggende Kertevej 56-57, 5560 Aarup

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Vores nye graver vil blive indplaceret i løngruppe 1 hvis vedkommende ikke har en gartnerisk uddannelse.

Årslønnen aftales i så fald indenfor intervallet 311.852,97 kr. – 372.232,07 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er årligt kr. 311.852,97 kr.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.836,18 kr. (nutidskroner).

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2 hvis vores nye graver har en gartnerisk uddannelse. Årslønnen aftales i så fald indenfor intervallet 303.862,63 kr. – 387.424,50 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er årligt kr. 319.056,22 kr.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.836,18 kr. (nutidskroner).

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Ved spørgsmål til stillingen kan følgende kontaktes:

Kirkeværge Pia Perch-Nielsen, mail 7811fortrolig@sogn.dk, tlf. 30 51 24 23.

Kontaktperson Lene Aagaard Sørensen, mail 7811fortrolig@sogn.dk, tlf. 61683020.

Ansøgning sendes til: 7811fortrolig@sogn.dk.

Sidste ansøgningsfrist : onsdag den 18. oktober 2023.

Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 43.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

KERTE KIRKE, Kertevej, 5560 Aarup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917352

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet