Nordre Havnevej i Assens lukkes midlertidigt på grund af høj vandstand og risiko for glatte veje

Foto: Assens kommune.
dato

Nordre Havnevej i Assens spærres fra kl. 20 på grund af varslet vandstandsstigning og risiko for glatte veje.

Fra kl. 20.00 i aften bliver Nordre Havnevej på Assens Havn lukket for trafik. Årsagen er en varslet stigning i vandstanden i Assens Havn fra først på natten.

Der forventes ikke oversvømmelsesfare, da vandstanden ikke ventes at nå højder, der udgør en risiko for dette. På grund af risikoen for, at bølgeskvulp kan nå over kajkanten og forårsage isslag i den aktuelle frost, spærrer man Nordre Havnevej fra Ved Stranden til Krabbeløkkevej. Vejen kan blive meget glat, og spærringen gennemføres derfor for en sikkerheds skyld.

Spærringen træder i kraft fra kl. 20.00, hvor der vil blive opsat afspærringsskilte. Vejen forbliver afspærret, så længe det vurderes nødvendigt.

Følg udviklingen i vandstanden og aktuelle prognoser her: https://www.dmi.dk/vandstand

https://www.assens.dk/om-os/nyt-fra-assens-kommune/nyheder-og-pressemeddelelser/nordre-havnevej-i-assens-lukkes-for-trafik-fra-kl-2000

Kilde: Assens Kommune