Tag hele familien med til Nørregård og oplev et økologisk høstmarked med aktiviteter for børn såvel som voksne. Nørregård, med sin historie som kollektiv, er i dag kendt for sine økologiske og biodynamiske principper. Dagen vil byde på blandt andet halmlegeplads, bålmad og markvandring. Du kan deltage i aktiviteter som at lave din egen høstkrans og høre om bierne på gården.
Der vil være levende musik med mulighed for at synge med fra højskolesangbogen. På dagen kan du også besøge gårdbutikken, som byder på økologiske grøntsager, brød og andre lækkerier. Desuden vil der være boder, hvor du kan købe honning, tøj, uld og meget mere.
Tidspunkt: Lørdag 6. september 2025, kl. 10:00
Sted: Nørregård, Nedermarken 8, 5560 Aarup
Entré: Fri entré
Lørdag aften bliver Aarup Bio omdannet til en 90'er fest under Aarup Medborgerdage. Ligesom de gode gamle halballer, inviteres der til en aften fyldt med 90'er musik og nostalgi. Dørene åbner kl. 18.00, hvor DJ battle og ægte 90'er vibe vil præge aftenen.
Det bliver en aften med knæklys, dakkedak og masser af dans. Tag dine Buffalo støvler og 90'er dansetrin med og vær klar til at skabe nye minder, mens gamle traditioner genoplives. En perfekt chance for nostalgi og festglade sjæle!
Tidspunkt: Lørdag 6. september 2025, kl. 18:00
Sted: Aarup Bio, Bredgade 73-75, 5560 Aarup
Entré: 295 kr.
Opret din begivenhed her for at få dine arrangementer vist.
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenhederne kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek begivenheden inden du tager afsted.