Pædagog med viden om autisme til specialbørnehaven Solsikken

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af en specialbørnehave med gode fysiske rammer, et unikt kollegafællesskab og ikke mindst en skøn børnegruppe med alsidige udviklingsbehov? Har du gode indlevelses- og samarbejdsevner, er du lærenem, og hviler du godt i dig selv? Og er du en inspirerende kollega, der kan agere i et tværfagligt miljø og bidrage med gode, relevante aktiviteter og ærlige refleksioner? Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, så grib endelig muligheden for at blive en del af vores fællesskab!

Hos specialbørnehaven Solsikken i Aarup søger vi nemlig en pædagog med mod på og evner for det specialiserede børneområde, da vi skal modtage yderligere 2 børn.

Den faste fuldtidsstilling er både for dig, der har erfaring og vil skifte arbejdsfelt og dig, som er helt nyuddannet.

Det er nemt at komme til og fra Aarup med bil, bus og tog, da Møllebakken ligger i gåafstand fra stoppested og togstation.

Hvem er vi

Solsikken ligger i Børnehuset Møllebakken, der rummer specialbørnehaven Solsikken med snart 22 børn i alderen 0-6 år med fysiske- og psykiske udviklingshandicap og vuggestuen Solstrålen med 30 børn.

Børnehuset Møllebakken er en del af områdeinstitutionen Dagtilbuddene i Aarup-området, som tillige har to børnehavegrupper og dagplejen i Aarup.

Vores værdier er glæde, mangfoldighed og udvikling. Vi arbejder for, at det skal skinne igennem både for forældre, som barn og i personalegruppen.

Solsikken er en integreret del af områdeinstitutionen med samarbejde på tværs samt deltagelse i to årlige fællesmøder, pædagogisk weekend og sommerfest.

I Solsikken etablerer vi børnehaveliv med fælleskaber og læring, der tager afsæt i børnenes individuelle handleplaner. Børnene har meget forskellige behov, og vi understøtter udviklingen med en genkendelig hverdag med mange gode oplevelser.

Personalegruppen er tværfagligt sammensat, så der, ud over pædagoger, er en ergoterapeut og en fysioterapeut. Der er rig mulighed for sparring både internt og eksternt med supervisor eller specialrådgivningen.

Vi har rigtig gode faciliteter med udfordrende legeplads, varmtvandsbassin, lyse og hyggelige lokaler samt egen minibus. Vi bruger lokalområdet med skov, å og forretninger til ugentlige ture.

Vores børn er fordelt i tre meget forskellige grupper, hvor den ene har børn med autisme, den anden med de børn, der har mest behov for et skærmet miljø og den tredje gruppe er placeret i egne lokaler i vores almen børnehave, med mulighed for at børnene kan spejle sig i børn med bedre legekompetencer.

Vi vægter en høj faglighed og kvalitet og er bevidste om, at vi sammen kontinuerligt må udvikle praksis for at tilgodese børnenes behov.

Om jobbet

Vi kan tilbyde dig:

  • Et arbejde i et §32 tilbud for børn i alderen 0-6 år
  • En skøn børnegruppe med alsidige udviklingsbehov
  • Et spændende job, i et fagligt inspirerende miljø
  • Jævnlig sparring med psykolog og tale/hørekonsulent fra specialrådgivningen i Odense
  • Mulighed for på sigt at få relevante kurser og kompetenceudvikling
  • Plads til, at du kan udvikle dig fagligt og personligt; du skal ikke kunne det hele, men have lyst til at udfordre dig selv
  • Gode og inspirerende fysiske rammer samt et kollegafællesskab, som er helt unikt.

Åbningstiderne i Solsikken er kl. 7.30-15.30.

Hvem er du

Vi ønsker, at du:

  • Er pædagoguddannet og har erfaring med at arbejde specialpædagogisk med børn,
  • At du tillige har viden og/eller erfaring med at lave læringsmiljøer for børn med autisme.
  • Har kendskab til forældresamarbejde og kan samarbejde ydmygt og respektfuldt med forældrene
  • Helt naturligt reflekterer over læringsmiljøer og egen praksis og ønsker at udvikle dig og lære mere, bl.a. ved at sætte dig ind i relevant faglitteratur
  • Kan formidle dig fagligt og præcist både mundtligt og skriftligt og til flere forskellige målgrupper, og kan benytte digitale journaliserings-systemer
  • Er en inspirerende kollega, der kan agere i et tværfagligt miljø og kan bidrage med gode og relevante aktiviteter og ærlige refleksioner
  • Hviler i den, du er, og møder ind på arbejde med godt humør.

Hvis du kan se dig selv i ovennævnte rammer – håber vi inderligt på en ansøgning fra dig.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse senest den 1. december 2023.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes, inden ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere

Hvis vi har vakt din interesse, og du vil høre lidt mere, er du mere end velkommen til at kontakte faglig koordinator Lene Jakobsen på tlf. 29 26 53 84 eller leder Synnøve Traasdahl på tlf. 24 61 78 76.

Du kan læse mere om Solsikken og Dagtilbuddene i Aarup på vores hjemmeside.

Ansøgningsfristen er den 16. oktober 2023, og vi afholder ansættelsessamtaler i uge 43.

Vi glæder os meget til at modtage en ansøgning fra dig!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9719870b)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Assens Kommune - Børnehuset Møllebakken, Rådhus Allé, 5610 Assens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5914266

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet