Pædagoger til Lindebjerg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du bringe din faglighed i spil og arbejde ud fra en rehabiliterende tankegang? Er du forandringsparat og samarbejdsorienteret? Og har du lyst til at være en del af en arbejdsplads i udvikling, hvor nøgleordene er respekt, åbenhed, arbejdsglæde og ordentlighed? Så håber vi, at du vil være vores nye kollega!

På Lindebjerg søger vi pædagoger med tiltrædelse pr. 1. februar 2024 eller snarest muligt.

Stillingerne kan variere fra 30 til 37 timer ugentligt, så du kan selv få indlflydelse på, hvor mange timer du vil have.

Arbejdstiden vil være skiftende morgen- og aftenvagter i tidsrummet kl. 7.00 til kl. 23.00 og hver anden weekend.

Hvem er vi   

Lindebjerg er et botilbud for voksne med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, der er beliggende i stationsbyen Aarup i Assens Kommune. Lindebjerg rummer 64 lejligheder, som er fordelt på fire personaleteams, hvor du vil blive tilknyttet et enkelt team.

Borgerne er i alderen 19 til 71 år og har betydelig og varig funktionsnedsættelse af forskellig karakter, herunder Downs syndrom, psykiatriske diagnoser, autismespektrum forstyrrelser, immobilitet og nonverbal kommunikation m.m. Fælles for alle er, at de har brug for individuel kompenserende støtte og vejledning i alle livets aspekter.

Der er stor spredning i borgernes funktionsniveau, og en del har udfordringer i form af lav impulsstyring og manglende sociale kompetencer. Alle har i høj grad brug for pædagogisk støtte og vejledning for at få hverdagen til at fungere og indgå i sociale fællesskaber.

Vi har særligt fokus på tværprofessionelt samarbejde og rehabiliterende tilgange. Du vil blive medansvarlig for at etablere, vurdere og evaluere socialfaglige tiltag og aktiviteter, der understøtter borgeren.

Lindebjerg har fokus på udvikling, hvilket betyder, at alle medarbejdere deltager i temadage, supervision og kurser med henblik på fundamentering og metodeudvikling.

Vi arbejder efter Assens Kommunes personalepolitiske værdier, som indebærer, at vi bestræber os på at være ordentlige, åbne, engagerede, ambitiøse og tillidsfulde. Derudover har vi fokus på udvikling, respekt og arbejdsglæde samt en positiv og fleksibel tilgang til arbejdet.   

Alt skriftlig dokumentation er it-baseret.

Hvem er du 

Vi ønsker, at du: 

  • er uddannet pædagog og er bevidst om din faglighed og kan bringe den i spil  
  • kan og vil arbejde systematisk og ud fra en rehabiliterende tilgang 
  • trives i det tværprofessionelle samarbejde 
  • kan bevare overblikket i en travl hverdag 
  • er robust og kan arbejde selvstændigt 
  • kan formulere din faglighed og indsats – både mundligt og skriftligt  
  • kan og vil arbejde med personlig omsorg og pleje ud fra den enkelte borgers støttebehov 
  • kan arbejde med borgere, som kan have en udfordrende adfærd 
  • er i stand til at arbejde i en foranderlig dagligdag 
  • arbejder ud fra, at det er borgerens ønsker og behov, der i høj grad definerer din indsats 
  • tør undres og italesætte din undren, så det skaber læring for alle
  • har gode samarbejdsevner og er åben og fleksibel i forhold til arbejdstider og opgaveløsning
Vi tilbyder

Hos os får du: 

  • en spændende arbejdsplads i forandring
  • kollegaer med stort fagligt engagement 
  • en arbejdsplads i udvikling med nytænkning og faglighed i højsædet
  • medindflydelse på udvikling
  • en personalegruppe, der vægter arbejdsmiljø og trivsel højt
Løn og ansættelsesvilkår   

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelse kan finde sted. 

Vil du vide mere   

Hvis du har brug for yderligere information om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte Kathe Nelander Kielstrup på tlf. 29 64 74 2, Lena Orby på tlf. 20 54 77 89 eller Marie Hansen på tlf. 21 79 41 59. 

Ansøgningsfristen er den 21. januar 2024. Vi forventer at afvikle samtaler den 25. januar, men kontakter ansøgere løbende. 

Flyt til Vestfyn

Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=df97ad93)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Assens Kommune - Lindebjerg, Lindebjerg Allé, 5560 Aarup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963683

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet