Planlægningschef - DANLAD

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Danlad er førende inden for opbygning af mobile arbejdspladser i 3,5 tons segmentet – med gennemtænkte og rentable transportløsninger til erhvervslivet – leveret i samarbejde med bilimportørerne. Missionen er at skabe mobile arbejdspladser, der giver brugeren en sikker, effektiv og behagelig arbejdsdag. Danlad startede i 1996 og beskæftiger i dag 60 medarbejdere.
DANLAD er en ejerledet virksomhed med et økonomisk solidt fundament, velfungerende produktions-anlæg og mangeårige samarbejdsaftaler med større erhvervsvirksomheder, offentlige virksomheder og bilforhandlere. DANLAD har i dag 2 primære produktionsspor – ladopbygning og kassevogne.

Baggrund
Med reference til den administrerende direktør Henrik Christensen bliver du som medlem af direktionen en nøgleprofil i den igangværende udvikling i virksomheden. De markedsmæssige muligheder vurderes meget attraktive og der vil derfor være behov for at styrke rammerne for en stadig stigende antal produktionsopgaver. I forlængelse af konkrete drøftelser i bestyrelsen – der selv aktivt medvirker – har virksomheden iværksat et arbejde med en klarlægning og professionalisering af produktionsprocessen. Du bliver tovholder på såvel den konkrete udformning som implementering af model/koncept.

Dit fokus bliver forandringsledelse - med optimering / forbedring af processer og procedurer for herved at bidrage til et optimalt flow fra salg/ordreindgang, planlægning/indkøb, produktion og levering. Du får et selvstændigt og samlet ansvar for planlægning, logistik, indkøb og lager – et team på 4-5 kolleger. Perspektivet for rette person vil være et ledelsesansvar, der ud over ovennævnte helt naturligt vil komme til at omfatte produktionen. Du vil på det tidspunkt få 4-5 ledere i reference og i alt 50 medarbejdere.

Profil
Du har en relevant højere teoretisk uddannelse og erfaring med lignende ansvar i en ordreproducerende industri-/produktionsvirksomhed. Du har en grundig og praktisk viden om moderne effektiv industriel produktion. Du har erfaring med optimering og effektivisering. Du er habil IT bruger og har erfaring med nyttig anvendelse af masterdata/ERP. Du er struktureret og systematisk. Du skaber klarhed og retning, ligesom du giver en hånd med, når det er nødvendigt. Du er tillidsskabende og løsningsorienteret – med lyst til at gøre tingene bedre/smartere. Du er direkte og kontant – på den gode måde. Du udstråler en naturlig autoritet og er en god kommunikator – i skrift og tale. Du har let til smil, bruger humoren i dit motiverende virke, hvor du mestrer at få dine omgivelser med dig. Du trives og lykkes med forandringer/forbedringer.

Vi tilbyder
En spændende, selvstændig og udfordrende stilling i en virksomhed med stolte traditioner og høje vækstambitioner. Uformelt arbejdsmiljø med en god, direkte og uhøjtidelig omgangstone. Arbejdssted: Ejby/Fyn.

Ansøgning
UnikRecruitment bistår ved denne rekrutteringsopgave. Danlad vil ikke blive bekendt med den enkelte kandidats identitet uden forudgående aftale. For nærmere information om DANLAD henvises til hjemmesiden www.danlad.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

UnikRecruitment, Gammel Sellingvej 1 K,, 8370 Hadsten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: http://unikrecruitment.dk/ledige-stillinger/?hr=show-job/19942&linkref=858&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861041

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet