Social- og sundhedsassistent/-hjælper i fast aftenvagt til Holmely

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Tør du tage ansvar, og har du hjertet med i det, du laver? Vil du være med til at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for vores beboere? Og kan du bidrage til et godt arbejdsmiljø? Så er vi måske din nye arbejdsplads, og du vores nye kollega!

Hos Plejehjemmet Holmely søger vi snarest muligt en social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til fast aftenvagt (genopslag).

Stillingen er på 28 timer, og der arbejdes hver anden weekend i lige uger.

Hvem er vi

Vi er et plejehjem med 40 boliger, men da vi har to ægteskabsboliger, har vi i alt plads til 42 beboere. Lejlighederne er fordelt i fire enheder, med hvert sit fælles køkken alrum. Vi bor på Indre Ringvej 8A, 5560 Aarup.

På Holmely arbejder ud fra Eden Alternative tankegang, hvor livet skal være værd at leve. Vi arbejder med at lave hjem og ikke institution, og vi ser mennesket først. Beboerne lever et liv, hvor selvbestemmelse, spontanitet og ligeværd er bærende. En hverdag, hvor beboerne og personalet sammen planlægger hverdagen.

Med principperne for Eden Alternative søges omsorgsplagerne ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed forhindret bl.a. ved hjælp fra dyr, planter og børn.

Du vil blive en del af et fagligt stærkt hold med et godt sammenhold og en hverdag præget af godt humør, høj faglighed og godt psykisk arbejdsmiljø.

Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads med engagerede, glade, spontane og gode kolleger
  • En rummelig arbejdsplads, hvor dine gode ideer kan komme i spil
  • En dagligdag, hvor aktiviteter og beboerenes livskvalitet sættes højt
  • Et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor ordentlighed og medindflydelse vægtes højt
  • Et familiært sted
  • Mulighed for at styrke din faglighed
Hvem er du

Vi forventer, at du:

  • er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper
  • har høje faglige forventninger til dig selv og lyst til kompetenceudvikling
  • er en varm og omsorgsfuld person
  • er god til at danne relationer
  • har lyst til at arbejde ud fra Eden Alternatives principper.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere

Hvis du har brug for yderligere infomationer, er du velkommen til at kontakte leder Annemarie Havndrup på telefon 64 74 75 67.

Ansøgningsfristen er den 21. marts 2024, og vi forventer at holde samtaler den 25. marts 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0fa1ef21)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Assens Kommune - Plejecenter Holmely, Indre Ringvej, 5560 Aarup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6009195

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet