Social- og sundhedsassistent til botilbuddet Lindebjerg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sætter du borgeren i centrum, og vil du indgå i de daglige social- og sundhedsfaglige opgaver på Lindebjerg? Har du et godt overblik? Er du ambitiøs og målrettet, og har du et smittende engagement? Så kan du meget vel være vores nye kollega!

Hos botilbuddet Lindebjerg i Aarup søger vi en ny kollega til Team 2.

Vi søger en social- og sundhedsassistent til en fast stilling på 30-37 timer om ugen fordelt på dag-, aften- og weekendvagter.

Stillingen er med tiltrædelse den 1. februar 2024 eller snarest muligt.

Hvem er vi

Lindebjerg er et bo- og aktivitetstilbud for voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Lindebjerg har 64 lejligheder og ligger i Aarup i Assens Kommune.

Borgerne er i alderen 19 til 71 år og har betydelig og varig funktionsnedsættelse af forskellig karakter -herunder Downs Syndrom, psykiatriske diagnoser, autismespektrum-forstyrrelser, nonverbal kommunikation, immobilitet m.m. Fælles for alle borgere er, at de har brug for individuel kompenserende social- og sundhedsfaglig støtte og vejledning i alle livets aspekter. 

Personalegruppen består af sygeplejersker, SSA'er, pædagoger, ergoterapeuter, omsorgshjælper samt elever og studerende. 

Lindebjerg er i en udviklingsproces, hvilket bl.a. betyder, at alle medarbejdere deltager i supervision og temadage med henblik på social- og sundhedsfaglig fundering og metodeudvikling.

Vi arbejder efter Assens Kommunes personalepolitiske værdier, som indebærer, at vi bestræber os på at være ordentlige, åbne, engagerede, ambitiøse og tillidsfulde. Vi har derudover fokus på udvikling, respekt og arbejdsglæde samt en positiv og fleksibel tilgang til arbejdet.

Hos os får du: 

  • nærværende ledelse og rammesætning
  • stor frihed til at forme din hverdag og udvikle din faglighed i et fælleskab med andre faggrupper
  • et stærkt team med fagligt engagement, fleksibilitet og hjertet på rette sted
  • en arbejdsplads i konstant bevægelse og udvikling
  • en arbejdsplads, hvor der er konstant fokus på arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel
  • supervision og fastlagte temadage
  • mulighed for at yde helhedspleje og omsorg ud fra beboernes behov
Om jobbet

Som social- og sundhedsassistent på Lindebjerg er dine opgaver overordnet at sikre formålet i Assens Kommunes sundhedsaftale.

Herunder skal du være med til at sikre, at:

  • borgerne oplever sikkerhed, kvalitet og kontinuitet i opgavevaretagelsen
  • de sundhedsfaglige opgaver udføres i overensstemmelse med sundhedsloven
  • være ansvarlig for opdatering af FMK, medicindosering mv.
  • dine kolleger igennem delegering og afsæt i sundhedsloven kan varetage de daglige opgaver, herunder medicinhåndtering
  • Lindebjerg lever op kravene til fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Vi har skiftende arbejdstider, dag, aften og weekend.

Hvem er du

Du er uddannet social- og sundhedsassistent, gerne med erfaring fra det pædagogiske felt.

Derudover ønsker vi os, at du:

  • er en god samarbejdspartner og en tydelig sundhedsfaglig rollemodel
  • er fleksibel, har et godt overblik og har rigtig gode planlægnings- og koordineringskompetencer
  • har viden om og stærke færdigheder i kommunikation, vejledning og evaluering
  • kan indgå i faglig sparring med andre fagpersoner og kan anvende og modtage konstruktiv feedback
  • agerer anerkendende, professionelt og er bevidst om egne faglige, pædagogiske og personlige ressourcer
  • har gode formuleringsevner såvel skriftligt som mundtligt, og at du er fortrolig med elektronisk dokumentation
  • er systematisk i din planlægning og udførsel af opgaverne
  • kan og vil arbejde med personlig omsorg og pleje ud fra den enkelte borgers støttebehov
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes ved ansættelse.

Vil du vide mere

Hvis du har spørgsmål eller bare gerne vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Lena Orby på tlf. 20 54 77 89.

Ansøgningsfristen er den 14. januar 2024, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 17. januar 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=fd9cb51b)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Assens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Assens Kommune - Lindebjerg, Lindebjerg Allé, 5560 Aarup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963684

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet