Tobaksgaarden byder april velkommen med fem spændende arrangementer

dato

Så er der nyt fra Tobaksgaarden
Vi skyder april måned i gang med 5 vidtspændende arrangementer i denne uge🪻

Ruslands overfald på Ukraine - hvordan pokker kunne det gå så galt? Det spørger ERIK KULAVIG tirsdag aften under DINNER & FOREDRAG. Skal vi hente svaret i historien og kulturen, eller er det Putins skyld? Oligarkernes eller kleptokraternes? Lå det mon i kortene, og burde vi have forudset det? Er der en vej ud af krigen, og hvad skal det hele mon ende med? Læs mere: https://tobaksgaarden.dk/program/dinner-foredrag-erik-kulavig/

Under overskriften EN DIGTERS BAZAR, åbner en helt ny udstilling på Tobaksgaarden onsdag den 2. april 2025. Dagen er ikke et tilfældigt valg, da det netop denne dag er 220 år siden, at digteren Hans Christian Andersen blev født. Samtidig er det i år 150 år siden Andersen døde, nemlig 4. august 1875. Udstillingen er skabt af kunstneren SUSANNE THEA, og for hende startede rejsen sammen med digteren Andersen, i sommeren 2014. Læs mere: https://tobaksgaarden.dk/program/susanne-thea/

Torsdag aften præsenterer vi CHRISTINA DAHL der med sin trio (Simon Toldam og Peter Bruun) blev nomineret til den ærefulde tyske pris Deutscher Jazzpreis 2023 i kategorien „Instrumental Album of the Year‟. Christina Dahl har netop i efteråret 2024 modtaget „Årets Inspirator‟ prislegat af Beckett-Fonden, Tivoli JazzPris / JazzDanmark.

Hjælpeorganisationen RED WARSZAWA har aldrig skjult hvem de hjælper: Ædru mennesker. De hjælper dem ud af deres ædruelighed med „ægte druk‟. Ikke bare fake, men ægte! Det gør de fredag aften hvor de har allieret sig med DE FRIGJORTE som support. Giver teksten ikke mening? Så læs mere her: https://tobaksgaarden.dk/program/red-warszawa/

LYDSYN er klar til at elektrificere Assens lørdag aften med deres højspændte højspændte rockshow. Der er her tale om en virkelig tight spillende rock trio, dedikeret til en ren analog lydoplevelse, fri for backing tracks, klik, samples, auto-tune, og „alt det andet pis‟- som de selv udtrykker det. En koncert med LYDSYN er ikke et gennemkoreograferet show, men en unik rockkoncert, der kan gå alle veje, afhængig af stemning, sted og publikum.

Læs meget mere og køb billetter på https://www.tobaksgaarden.dk

@følgere
@topfans

Tobaksgaarden er kommerciel partner med VORES Aarup og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.

Se mere om Tobaksgaardens på deres hjemmeside.

åbningstider

Mandag
11.00-20.00
Tirsdag
11.00-20.00
Onsdag
11.00-20.00
Torsdag
11.00-20.00
Fredag
11.00-20.00
Lørdag
11.00-20.00
Søndag
11.00-16.00